05.12.2024
Indkaldelse til generalforsamling.
Herved indkaldes til ordinær generalforsamling
i Brenderup og Omegns Civile Hundeførerforening (BocH)
til afholdelse
Onsdag den 29. januar 2025 kl. 18.30
i klubhuset.
Vi starter med fællesspisning kl. 18.00 – tilmelding via hjemmeside/Klubmodul-app.
Under generalforsamlingen vil BocHs vandrepokaler blive uddelt.
Efter den formelle del af generalforsamlingen får vi besøg af Jesper Odgaard Sørensen, som vil fortælle om træne og arbejde med hyrdehunde til hyrdning af får, køer, geder, ænder m.v. i praksis.
Generalforsamlingen har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning ved foreningens formand. Beretningen vil blive offentliggjort forud for generalforsamlingen.
3. Regnskabsaflæggelse ved foreningens kasserer. Regnskabet vil blive offentliggjort forud for generalforsamlingen.
4. Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr og indskud. Indstilling fra bestyrelsen skal
foreligge.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af formand for 2 år. (Susan modtager genvalg).
7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år. (André er på valg og modtager genvalg).
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. (Monika genopstiller).
9. Valg af 2 revisorer.
10. Valg af 1 revisorsuppleant.
11. Uddeling af BocHs vandrepokaler.
12. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 3 uger før generalforsamlingen.
Ordlyden af eventuelle indkomne forslag vil blive bekendtgjort for medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen ved opslag i klubhuset samt på klubbens Facebook- og hjemmeside.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen